PD340 - Opbygning
Målehoved
Målehovedet består af et målerør i rustfrit stål med clamptilslutninger. Udenpå røret er monteret to magnetspoler. Indeni røret er anbragt to elektroder i rustfrit stål.
Målehovedet er designet med kvadratisk målekammer, hvilket forhindrer at ændringer i flow-profilen påvirker måleresultatet.
Målehovedet er designet med kvadratisk målekammer, hvilket forhindrer at ændringer i flow-profilen påvirker måleresultatet. Herved får transmitteren et meget stort linearitetsområde, idet skift fra laminar til turbulent væskestrømning ikke påvirker måleresultatet. Transmitteren er således også uafhængig af væskens viskositet.
Målehovedet er kalibreret på et computerstyret kalibreringsanlæg.
Elektronikmodul
Elektronikmodulet, der både styrer målesekvensen og udgangssignalerne, leveres i to versioner: En standardversion og en udvidet version med strømudgang eller 3-faset udgangssignal.
Standardversionen har to impulsudgange og en logisk indgang. Flowtransmitteren kan umiddelbart forbindes til en displayenhed.
Den udvidede version kan konfigureres til to pulsudgange, nøjagtigt som standardversionen.
Alternativt kan et af udgangssignalerne konfigureres til en analog strømudgang, 4-20 mA, eller de enkelte impulssignaler kan ændres til et kombineret 3-faset udgangssignal.
Den udvidede version har indbygget P-NET Fieldbus-interface (IEC 61158 Type 4), som kan bruges ved konfigurering eller for central styring eller dataopsamling.
Se manualen for yderligere detaljer.
På den udvidede elektonikversion er det muligt at forbinde transmitteren til en P-NET Fieldbus (data kommunikationsnetværk) for central dataopsamling eller styring.
Terminalboks
Terminalboksen er fuldstændig adskilt fra elektronikmodulet. Man behøver således ikke åbne for elektronikken for at tilslutte transmitteren. Alle klemmerne i terminalboksen er tydeligt mærket med nummer og funktion. Der fås to typer terminalbokse:
PD381 Terminalboks med klemmer for tilslutning af strømforsyning, digitale og analoge I/O-signaler, foruden P-NET Fieldbus-kommunikationskabel og en PD210 Displayenhed.
The PD381 Terminalboksen er forsynet med tre kabelforskruninger.
PD385 Terminalboks med Profibus DP interface, der er alternativet når Profibus DP fieldbuskommunikation foretrækkes fremfor traditionelle puls- eller analogsignaler. PD385 har klemmmer for tilslutning af strømforsyning, Profibus DP kommunikationskabler og en PD210 Displayenhed. I tilfælde af at enheden er den sidste node på Profibuskablet, kan det indbyggede termineringskredsløb aktiveres vha. de egnede klemmer. PD385 Terminalboksen er forsynet med fire kabelforskruninger.
PD 340 C102
Den største PD340-måler, C102 (4″), er konstrueret anderledes.
Målehovedet og elektronikken udgør en integreret enhed.
Bortset fra det, så er C102 i princippet den samme konstruktion som de mindre målerdimensioner, og terminalboksen er også den samme.